Kaffemaskine til hele bønner er bare bedre

Jeg har for nylig fået et nyt job. Det gamle var et helt fint job, men det var på tide at komme videre. Avancementsmulighederne var ikke så gode, og så havde firmaet heller ikke det allerbedste ry. Jeg er i hvert fald glad for, at min nye arbejdsgiver er villig til at give mig en chance i en væsentlig højere stilling.

Første gang jeg kom ind på kontoret må jeg da også sige, at jeg næsten tabte kæben. Det kunne tydeligt ses, at der havde været en rigtig god arkitekt inde over. Jeg vidste da godt, at der i den nye virksomhed var styr på det – det fik jeg i hvert fald et klart indblik i, da de, en uge inden jeg skulle starte, kontaktede mig og spurgte, hvilken slags firmabil jeg ville have. Det ville aldrig ske hos den gamle arbejdsgiver – nej, der skulle vi sågar selv betale benzin, hvis vi var nødsaget til at køre ud til en kunde, en messe eller lignende.

Da jeg trådte ind i kantinen så jeg endnu en ting, som klart indikerede kvaliteten i dette arbejdsmiljø – nemlig en kassemaskine, der selv maler bønner! Jeg prøvede straks en kop, og hold da op en smag! I hvert fald noget helt andet end den gamle kaffemaskine, med gamle kaffepletter, og med utrolig svag smag, som jeg var vant til før. Fra den første tår var jeg fuldstændig klar over, at jeg ville være fuldstændig vild med dette job. Og her, 10 år efter, er jeg her stadig – og sjovt nok er det stadig historien om kaffemaskinen, som kommer først frem i hovedet, når jeg tænker tilbage på min første dag.

Tags:

Endnu ingen kommentarer

Leave a Reply